Første dag på ski…

og også sidste! I hvert fald for denne omgang.

Efter 10 år på snowboard synes jeg det var på tide med lidt luftforandring, så jeg lejede et par ski og fik kørt et par ture på børnebakken… men nej, jeg fandt hurtigt ud af, hvor glad jeg egentlig er for mit board, mine behagelige snowboardstøvler og mine ok skills!

Så selvom kroppen er helt ødelagt idag og jeg har opdaget muskler jeg ikke vidste jeg havde, så hopper jeg på boardet i morgen… formiddag, en gang – når morgenkaffen er drukket.

Dagen i dag blev hovedsageligt nydt i solen med varme drikke og en kryds og tværs. Om lidt står den på lidt afterski, måske med enkelt G&T.

God aften og god mandag!

20120130-204751.jpg

20120130-204956.jpg

20120130-205206.jpg

20120130-205308.jpg

Sne, sne, sne og sol

Første dag på pisterne er ved at være slut! Vi er mætte, trætte og tilpasse – alligevel er der dog en lille flok der har overskud til at plaske rundt nede i hotellets pool inden sengetid! Jeg er IKKE en af dem!

Jeg skal hygge mig lidt med en omgang krydsord og måske lidt Wordfeud inden dynen kalder – hurra! for hotel-wi-fi.

20120129-203233.jpg

20120129-203331.jpg

20120129-203440.jpg

20120129-203555.jpg

Rejsedag

Turen er i dag gået til Wagrain i Østrig. En hurtig og smertefri tur med fly fra Aalborg og taxi fra Salzburg. Klokken 13.00 sad vi på hotellet med vores frokost!

Efter en lang dag, lækker mad og vin er vi nu alle godt møre og klar til at komme under dynen – måske lige med en enkelt krydsord der skal løses først.

I morgen står den så på snowboard, sne, glühwein, after-ski-møder, spa, sauna og hygge – DET er ferie!

20120128-201808.jpg

20120128-201953.jpg

20120128-202146.jpg

20120128-202400.jpg

God lørdag aften, derude!

Selvforkælelse

Når man er syg, skal man være ekstra god ved sig selv! Så min fyr og jeg lavede en af de gode æggekager til frokost. En af dem med en hel pakke bacon(!), en håndfuld porer, fløde og rigeligt med æg.

Bacon og porer skal have lov til at hygge sig i panden inden æggemassen kommes på. Så bliver det ekstra godt!

Vi havde jo selvsagt rigeligt mad til to personer, hvilket var planlagt, da vi nu har meget nem morgenmad i morgen!(læs: når man skal møde i lufthavnen kl. 6.00, frisk og frejdig til skiferie, gør det ikke noget at man kan spare værdifulde minutter på morgenmaden.)

20120127-131349.jpg

20120127-131420.jpg

20120127-131501.jpg

Friday is my favorite!

Selvom ugen har stået i sygdommens tegn, er jeg dog alligevel faldet over skønne favoritter!

Skøn sang – passer fortrinligt til mit langsomme tempo disse dage!

Ferm Living tapet-loving!

Denne top fra H&M, som jeg er sikker på, jeg bliver nødt til at eje!

WOW!

Stüssy!

Jep! Den er jeg med på…

 

Ha’ en dejlig fredag.

Ingefær!!!

Vi er lidt sørgelige herhjemme! Min fyr og jeg har noget sygdom, som ligger og ulmer! Med en skiferie i den nærmeste fremtid er den eneste kur, en seriøs omgang ingefær.

Et godt, frisk stykke ingefær kommes i en gryde med vand. Lad det koge i 10 – 15 minutter og si det ned i en kop med honning og den te du har lyst til – i aften er vi til chai og mælk.

20120125-210017.jpg

Snue, gå væk! På forhånd, TAK!

Kunst på køleskabet

Er der noget mere kedeligt end et køleskab! Med mindre man har en af de smukke modeller fra Smeg, så er der ikke megen fest og farve over det uundværlige monster i køkkenet – men så må man jo selv stå for morskaben!

20120123-141728.jpg

20120123-141750.jpg

20120123-141822.jpg

20120123-141847.jpg

20120123-141913.jpg